was successfully added to your cart.

Når Ambitiøse Anne bliver skrap, er det værd at vide, hvad du skal sætte ind med.

Hun går jo op i at få sine ting i orden og komme i mål med det.

Ofte glemmer hun, hvad hun slår ihjel med sin skarpe stemme og utålmodige kritik.

Hendes stemme skærer igennem lydmuren med en benhård præcisering af fejl og mangler.

Sådan færdig slut – hun suser videre i en glad lettelse over at have håndhævet det.

Men på nul komma fem har hun accellereret både frygt, skyld og skam i afdelingen.

Uha da da – hvad sker der lige der.

Rolige Rita kigger stille op.

Kreative Katja farer febrilsk rundt.

Supersøde Sanne smiler med usikre øjne.

Hvad gør du lige der, når det sker:

Tænker du, at sådan er hun bare, og accepterer det sker?

Når det vi siger får energien til at styrtdykke på et split sekund, så er det tid til at stoppe op og bemærke det.

Det er nu, at det er tid til at ændre sin tilgang, så brok bliver til sjov.

Du markerer blot, hvad du oplever i en sjov tone:

“Hold da op, hvor er du god til at spotte det, der mangler.”

“Uhhh der kom godt nok en fejlmelding forbi.”

” Jeg bliver helt nervøs i den skarpe tone.”

Med glimt i øjet lader du en kommentar falde, så hun bliver opmærksom på fejlfinderens manglende ansvar for den gode energi.

Eller blot tie stille og lade det være i luften uden at gribe det.

Bliv på din egen bane og lad hende være selv med sit lille overgreb.

Det er hendes og ikke dit.

På den måde slipper du ansvaret for at løse det, hun sætter i gang.

Og samtidig viser du, at du bemærker, at det foregår.

Du kan gå videre, fortsætte hvor du slap med en kærlig tilgang til mere trivsel og energi.

Med selvværd og selvrespekt i behold og klar til sjov og glimt i øjet igen.

Ambitiøse Anne fanger, at du ikke vil spille med – og ændrer strategi.

Når vi vender brok til sjov sparring – så er vi rigtig godt på vej!

SÅDAN SKABER DU SAMMENHOLD

Join the discussion 148 Comments

Leave a Reply