was successfully added to your cart.

Vil du lede bedre og lade teamet finde de bedste løsninger sammen?

Du er leder eller mellemleder, og du elsker, at du kan præge livet for så mange mennesker. Både dit personale og de kunder, som I servicerer sammen. Du er nærværende og empatisk over for personalet. Men nogle gange føler du, at du er nødt til at gå mere foran, end du lige er klar til, og du vil gerne være bedre forberedt, så du kan lede på den bedste måde. Blandt andet når du skal bestemme over andre og skabe godt samspil med succesfulde relationer i hverdagen. Det kan også være, at du oplever uro i personalegruppen og har svært ved at sætte fingeren på, hvad der er galt. Du kan bare mærke, at det ikke er, som det skal være. Eller måske ved du godt, hvor skoen trykker, men føler, det er grænseoverskridende at tage fat om det.

Det kan også være, at I står overfor nogle store ændringer, eller at I lige er blevet slået sammen med en anden afdeling, og du vil sikre, at alle lander godt i den nye arbejdssituation og trives med deres nye opgaver.

Som leder skal du træffe mange valg, der ikke altid er populære. Det vil du gerne være bedre forberedt på, så du kan være et ordentligt menneske samtidig.

Sådan kunne et lederudviklingsforløb hos mig se ud:

I mine lederudviklingsforløb kan vi blandt andet arbejde med emner som:

Din personlige udvikling og dit ståsted og selvværd som leder, fordi du bliver en bedre leder, når du er afklaret om dine egne værdier, ressourcer og kompetencer

Stresshåndtering – enten i forhold til dig selv, eller hvordan du forebygger stress i din personalegruppe

Rekruttering, så du fremover får en mere harmonisk personalegruppe med de helt rette medarbejdere

Konflikthåndtering

Teamudvikling

Trivsel, psykisk arbejdsmiljø og arbejdsglæde

Sygefravær

Selv om alle mennesker er forskellige, er det min erfaring, at de fleste ledere er hjulpet rigtig godt på vej med et lederudviklingsforløb som det her:

Hjemmearbejde mellem samtalerne

Alle samtaler foregår som udgangspunkt hos mig i mine lokaler i Randbøl mellem Vejle og Billund, så du kommer væk fra kontoret og får en pause fra afbrydelserne og i stedet kan fordybe dig i dig selv og din ledelsesstil.

Foretrækker du, at vi mødes på skype, kan det også sagtens lade sig gøre, ligesom vi kan veksle mellem de forskellige muligheder.

I begyndelsen ses vi typisk med 2-3 ugers mellemrum. Og i slutningen går der som regel omkring 4 uger mellem møderne. Har du brug for yderligere støtte eller opfølgning efter forløbet, anbefaler jeg et af mine klippekort.

Forløbet kan selvfølgelig også bygges anderledes op, hvis det passer bedre til dit behov.
Foretrækker du, at samtalerne finder sted på din adresse, kan vi aftale det mod ekstra betaling.

Hvorfor vælge lederudvikling netop hos mig?

Jeg, Birthe Frøstrup, har tidligere arbejdet som assisterende leder i et ældrecenter med 110 medarbejdere. Er uddannet sygeplejerske, psykoterapeut og coach og hjælper i dag virksomheder med at løse opgaverne endnu bedre gennem det gode samarbejde. Både privat og i mit arbejde har jeg rigtig gode erfaringer med at styrke relationerne mellem mennesker, og jeg tror på, at så længe vi tør tage fat om det ubehagelige, mens det kun er lidt ubehageligt, så kommer alle styrket videre.

Og jeg er særlig god til dig, hvis du:

– Oprigtigt tror på det gode i andre mennesker og gerne vil bringe alles ressourcer i spil

– Oplever dig selv som både et helt menneske og leder

– Foretrækker at få det til fungere med en medarbejder frem for at fyre vedkommende, selv om der er nogle problemer i en periode

– Tør tale åbent om det, der er svært, så vi sammen kan finde en løsning

– Gerne vokse som menneske og kombinere lederudvikling med personlig udvikling i stedet for at tage på endnu et lederkursus

I den første samtale lærer jeg dig bedre at kende, og vi snakker om, hvad du har brug for at arbejde med i forløbet.

Når vi mødes, handler alt om dig, og vi har god tid til at drøfte det, du er optaget af lige nu.

Et nærvær, du formentligt sjældent oplever i dit arbejde som leder, hvor du tit sætter dig til side for at hjælpe andre.

Du får mulighed for at læsse af og får samtidigt mine bud på, hvordan du kan håndtere din situation. Når vi mødes igen, drøfter vi både, hvordan det efterfølgende er gået, og om du kan bruge den samme metode i andre sammenhænge. Er din situation stadig uløst, drøfter vi andre muligheder for, hvordan du kan håndtere en udfordring. Og selv om jeg selvfølgelig er dit heppekor, giver jeg dig også et kærligt modspil, når du har brug for det. For jeg tror ofte meget mere på andre mennesker, end I selv gør.

Sammen finder vi en vej. Derfor vil du efter forløbet både være en bedre leder, hvile mere i dig selv og stå stærkere.

Relaterede kurser:

Som leder oplever du sikkert tit, at andre forventer noget af dig:

At du:

– Lige har 5 minutter, et par opmuntrende ord eller et godt råd

– Kan huske, hvad alle dine medarbejdere er optaget af lige nu – både i forhold til arbejdet og privat

– Er en fast klippe, der aldrig har brug for at læsse af – og blive lyttet til selv

Selv om du er sammen med andre mennesker hele dagen, kan lederjobbet let blive ensomt. Men du er ikke alene. For jeg kan hjælpe dig.

Relationer mellem mennesker har altid været omdrejningspunktet i mit liv. Både privat og i mit arbejdsliv, hvor jeg tidligere har været sygeplejerske i hjemmeplejen og leder på et stort ældrecenter – og i dag har mit eget firma med fokus på at udvikle gennem menneskelige relationer, dynamik og forskellighed.

Derfor kan jeg støtte dig i dit job som leder, med en pakke på 3 kurser. Du kan købe hele pakken, hvor du får et 360 graders forløb eller købe dem enkeltvis, hvis det er i bestemte områder at du har brug for at styrke dine kompetencer. Følgende kurser hænger sammen og går i dybden med forskellige udfordringer i arbejdet som leder:

Lederudvikling: Med lederudvikling får du det bedste ud af dine medarbejdere.

Teamudvikling: Find ressourcerne i teamet, og få et bedre samarbejde.

Konflikthåndtering på jobbet: Sådan undgår I konflikter, selv om I har travlt.

JA TAK, jeg vil gerne hurtigt i gang
Andre ydelser
Priser er ekskl. moms

Tilmeld dig nyhedsbrevet om bedre relationer

Få Makelife´s guide: 3 enkle tips, der skaber bedre samtaler straks.