Lene drømmer om et bedre familieliv og henvender sig til mig for at få nye værktøjer til det.
Hun er ked af at, hendes egen primærfamilie ikke holder mere sammen og kun mødes til overfladiske og distancerede sammenkomster uden rigtig at dele sine glæder og udfordringer med hinanden.
Lene er 42 år, gift og har 2 piger på 10 og 8 år. Hun synes, at de skændes altid, og er ved at være bange for at hendes egen nye familie ender, som den hun er vokset op i.
Vi arbejder med Lenes egne udfordringer, når der er konflikter og hvordan hun kan tackle dem frem over.
Lene`s forældre har aldrig rigtig taget fat i de uenigheder, der igennem årene er opstået i søskendeflokken.
Så gamle følelser af ensomhed, svigt, krænkelse simrer videre med frygt for at det kan opstå igen.
Dermed sidder alle med en frygt for at det bliver værre, fordi ingen tager ansvar for at sikre den gode konflikthåndtering, med hjerte, nærvær og retning.
Lene ønskede at skabe et rum til at dele sine og de øvriges oplevelser, lytte med åbent hjerte og tage vare på sine egne opgaver for at komme videre.
Ofte bliver vi mere optaget af at placere skyld end i at få indblik i vores egne lektier.
Vi mennesker hader at føle os inkompetente og se dumme ud.
Derfor er det også så vigtigt at den enkelte tager vare både på sig selv, sit unikke og sine drømme og er lydhør overfor de andre på samme måde.
Lene fik mod til at bringe de sensitive emner i spil og skabe ligeværdige snakke med kærlig kreativitet.
Hun lærte at skelne mellem hendes anliggende og andres anliggende.
Lærte at slippe sine utilstrækkeligheder og åbne op for nye skønne sider i sig selv.
Og mest af alt være taknemmelig for det der er lige her og nu.
Hun lærte at sende kærlighed i forvejen ved at bruge de mange gode spørgsmål i samtaleguiden Kærlig Kant i 7 trin.
Sådan får du familieliv med krop og sjæl.