Styrk det gode arbejdsmiljø, og undgå belastende konflikter.

Har du én gang oplevet stridigheder i personalegruppen, kan du sikkert mærke, at din mave trækker sig lidt sammen, alene fordi at du nu læser om det. Og det er helt naturligt, for konflikter på arbejdspladsen er noget af det mest slidsomme, vi kan komme ud for. Som regel kan alle mærke, at der er noget galt og bliver usikre på sig selv. ”Har jeg en rolle i det her?” eller ”Var det noget, jeg sagde?” kan fylde meget hos den enkelte, og pludselig er den glade og harmoniske arbejdsplads forvandlet til et sted, hvor alle er lidt på vagt.

Som ansvarlig leder er du sikkert meget opmærksom på, om der lurer nogle problemer i din medarbejdergruppe, eventuelt som følge af en forandringsproces. Tag hånd om det med det samme, så både du og dit personale lærer at lægge mærke til, om en konflikt måske er på vej, mens den stadig er let at forebygge.

Og husk: I alle konflikter er en gave. For de opstår kun, når mennesker er passionerede, og noget er på spil for dem. Var dit personale ligeglade med arbejdet, havde I ikke noget problem. Ved at folde passionen og den gode energi ud kan I lære mere om hinandens passioner og få et bedre samarbejde.

Sådan kunne et konflikthåndteringsforløb hos mig se ud:

På konflikthåndteringskurset ”Sådan undgår I konflikter, selv om I har travlt” arbejder vi med følgende emner:

– Hvornår er der tale om en konflikt?

– Advarselstegn – både verbalt og i kropssproget – der fortæller, at en konflikt kan være på vej

– Hvordan bruger du konflikttrappen til at navigere i en stridighed?

– Hvilket sprog trapper problemet op, og hvilket trapper ned?

– De 5 ting, du aldrig må gøre i en konflikt

– 5 gode tips, du altid kan bruge, så du dæmper uenigheden

På kurset ser vi også på, hvorfor problemer vokser af at blive ignoreret, og hvilke forskellige tilgange I kan bruge til at italesætte, at der er noget, I skal have kigget på. Også når I opdager advarselstegnene på tidspunkter, hvor I ikke har mulighed for at gå ind i dem.

Når vi arbejder med uenigheder og stridigheder, skal vi finde to vindere. Hvis det kun er den ene, der føler sig som vinder, vil den anden føle sig som taber. Og så længe nogen har tabt, er konflikten stadig levende. Hvordan I netop kan skabe løsninger med to vindere, vil vi også berøre på kurset. Men søger I konkret konfliktmægling eller forhandlingsteknikker til at løse et aktuelt problem, er dette grundkursus ikke det, I har brug for. I så fald kan I kontakte mig for en anden løsning.

Efter konflikthåndteringskurset har I:

– Et bedre psykisk arbejdsmiljø

– Mere trivsel

– Værktøjer til den gode samtale, som I fremover kan bruge, hver gang I snakker med andre mennesker. Konflikt eller ej.

Hvorfor vælge konflikthåndtering på jobbet netop hos mig?

Jeg, Birthe Frøstrup. Min baggrund for at holde kurset er flerstrenget.

Relationerne mellem mennesker og konfliktløsning har altid interesseret mig. I mange år arbejdede jeg som sygeplejerske, hvor jeg oplevede på godt og ondt, hvordan samspillet kunne være på en kvindearbejdsplads, og hvor galt det kunne gå, hvis problemerne ikke blev håndteret i tide. Mens jeg arbejdede som leder på et stort ældrecenter, oplevede jeg heldigvis også, hvor nemt det var at undgå uenighederne. Den viden bruger jeg nu til at forebygge på forskellige virksomheder.

I rygsækken har jeg også en uddannelse som coach og psykoterapeut, så jeg nu bedre kan gå ind i mennesker på den gode måde, så de mærker sig selv i samspillet med andre. Og mange oplever derfor, at konflikthåndtering hos mig også er personlig udvikling, der giver dem en dybere indsigt i dem selv.

Relateret kurser

Som leder oplever du sikkert tit, at andre forventer noget af dig:

At du:

– Lige har 5 minutter, et par opmuntrende ord eller et godt råd

– Kan huske, hvad alle dine medarbejdere er optaget af lige nu – både i forhold til arbejdet og privat

– Er en fast klippe, der aldrig har brug for at læsse af – og blive lyttet til selv

Selv om du er sammen med andre mennesker hele dagen, kan lederjobbet let blive ensomt. Men du er ikke alene. For jeg kan hjælpe dig.

Relationer mellem mennesker har altid været omdrejningspunktet i mit liv. Både privat og i mit arbejdsliv, hvor jeg tidligere har været sygeplejerske i hjemmeplejen og leder på et stort ældrecenter – og i dag har mit eget firma med fokus på at udvikle gennem menneskelige relationer, dynamik og forskellighed.

Derfor kan jeg støtte dig i dit job som leder, med en pakke på 3 kurser. Du kan købe hele pakken, hvor du får et 360 graders forløb eller købe dem enkeltvis, hvis det er i bestemte områder at du har brug for at styrke dine kompetencer. Følgende kurser hænger sammen og går i dybden med forskellige udfordringer i arbejdet som leder:

Lederudvikling: hvor vi sammen finder nye veje og metoder, når du er udfordret og trænger til sparring

Teamudvikling: Find ressourcerne i teamet, og få et bedre samarbejde.

Konflikthåndtering på jobbet: Hjælp til konflikthåndtering eller et konflikthåndteringskursus, så I undgår konflikterne.

Sådan kommer du igang.

For at købe kurset eller andre ydelser, kontakt MAKELIFE på hello@makelife.dk eller ring på tel: 22 10 02 16.

Priser

Konflikthåndtering på jobbet: 12.000,- kr. excl. moms

Prisen inkluderer forberedelse og transport op til 50 km fra Vejle. Yderligere transport afregnes separat.

Tilmeld dig nyhedsbrevet om bedre relationer

Få Makelife´s guide: 3 enkle tips, der skaber bedre samtaler straks.