Har du én gang oplevet stridigheder i personalegruppen, kan du sikkert mærke, at din mave trækker sig lidt sammen, alene fordi at du nu læser om det. Og det er helt naturligt, for konflikter på arbejdspladsen er noget af det mest slidsomme, vi kan komme ud for. Som regel kan alle mærke, at der er noget galt og bliver usikre på sig selv. ”Har jeg en rolle i det her?” eller ”Var det noget, jeg sagde?” kan fylde meget hos den enkelte, og pludselig er den glade og harmoniske arbejdsplads forvandlet til et sted, hvor alle er lidt på vagt.Som ansvarlig leder er du sikkert meget opmærksom på, om der lurer nogle problemer i din medarbejdergruppe, eventuelt som følge af en forandringsproces. Tag hånd om det med det samme, så både du og dit personale lærer at lægge mærke til, om en konflikt måske er på vej, mens den stadig er let at forebygge.
Og husk: I alle konflikter er en gave. For de opstår kun, når mennesker er passionerede, og noget er på spil for dem. Var dit personale ligeglade med arbejdet, havde I ikke noget problem. Ved at folde passionen og den gode energi ud kan I lære mere om hinandens passioner og få et bedre samarbejde.