was successfully added to your cart.

Pyha, du kan mærke at det løber dig koldt ned af ryggen og tankerne kører med 100 km i timen.

Det er bare for pinligt -du hader at se tåbelig ud.

Shit, hvor du dummede dig og udstillede dig selv som en latterlig.

Ja det gjorde du måske nok, men det mest interessante er, hvordan behandler du dig selv, når du kommer galt afsted og gør noget, der er helt hen i skoven?

Jeg er ikke så interesseret i at høre om, hvad situationen er, men mere høre om – hvad du gør lige der?

Gemmer du dig bag mobilen og håber de skifter emne?

Går du til angreb på de andre?

Kommer du med 1000 bortforklaringer?

Forsøger du at skifte emne?

Ja der er mange måder at slippe for at se dum ud på.

Men sagens kerne er, at det aller vigtigste for dig er ikke hvordan andre behandler dig, når du gør noget uheldigt.

Det er, hvordan du behandler dig selv.

Er du fordømmende og hård ved dig selv og nægter at acceptere fejltrin?

Så har du en ualmindelig hård kritiker siddende inde i dig.

Livet handler for dig om, at lykken først kommer, når du er nået i mål med tingene, istedet for at nyde at være på vej i en glad stemning.

En evig jagt på det bedre, hurtigere, effektive og fejlfrie.

Men sådan er livet jo bare ikke.

Vi sidder fast, begår fejl, gør noget der ikke virker osv. igen og igen.

Det er lige her du skal invitere din omsorg for dig selv og din selvironi med ind i hverdagen.

Den hjælper dig som en sikker ven med at bevare trygheden, når du bliver bange for al din indre kritik.

Skru op for din bedste ven og lær at sige kom igen – hver eneste gang.

Rigtig god fornøjelse……….

STÆRK, SMUK & SMIDIG

Join the discussion 115 Comments

Leave a Reply